Jul
I slutningen af november åbner julemandens værksted om formiddagen, hvor børnene kan lave julegaver.
De ældste børn fra Bamsestuen laver luciaoptog, hvor I forældre inviteres til at se når Luciaoptoget går igennem børnehaven. Der kommer opslag på AULA forinden.
I december måned åbner vi hver dag julekalender og pakker. Hvert barn medbringer en pakke med inden 1. december.
I løbet af måneden bager vi småkager, klipper og klistrer juleting med børnene.
Vi inviterer til julehygge i børnehaven, hvor vi klipper pynt til juletræet og har kaffe på kanden.
Vi får besøg af julemanden, hvorefter vi slutter af med at spise risengrød hjemme i børnehaven.
Til vores juleafslutning forbereder børnene stuevis underholdning, som de optræder for hinanden med. Derefter spiser vi julefrokost og danser omkring juletræet.
Fastelavn
Vi har forskellige aktiviteter op til fastelavn som kan variere år for år.
Vi slår "katten af tønden". Børnene må gerne være udklædte denne dag.
Påske
Vi laver forskellige kreative ting som male æg, så karse og klippe kyllinger. Inden påskeferien får vi besøg af påskeharen, som gemmer æg på legepladsen, som selvfølgelig skal findes.
Børnehavens fødselsdag
Børnehavens fødselsdag i juni fejres ved, at forældre, børn og søskende inviteres til fællesspisning i børnehaven.
Børnenes fødselsdag
Fejres med at fødselsdagsbarnet, som bager kage sammen med en voksen og et andet barn fra gruppen. Vi holder fødselsdagen på stuen, hvor vi dækker et hyggeligt bord. Såfremt barnet gerne vil medbringe "lidt godt" til fødselsdagen, henstiller vi til, at det kun bliver 1 enkelt lille ting.
Motionsdag
Samme dag som skolernes motionsdag finder sted, afholder vi børnehavens motionsdag. Børnene får forskellige motoriske udfordringer på legepladsen, og løbet afsluttes med at hvert barn får et diplom.
Grønt Flag
Vi arbejder hvert år med aktiviteter i forbindelse med at få tildelt Det Grønne flag fra Friluftsrådet.
For at gøre os fortjente til dette, skal vi hvert år lave to projekter/forløb med børnene med særlig fokus på Natur, Udeliv og Science.
I 2023 modtog vi flaget for 11. år i træk. Vi sætter stor pris på, at det grønne flag vejrer i Flagstangen hele året og og børnene går med liv og sjæl op i de pædagogiske aktiviteter, vi tilrettelægger for at opnå flaget. Dette uagtet om vi sår og planter til vores plantekasser, undersøger kryb og kravl hjemme eller på ture til skov og strand eller eksperimenterer med insekthoteller, samler skrald og tager på Genbrugspladsen, tømmer kompostbeholder eller andet. Børnene bidrager med deres engagement gode ideer til videreudvikling og vedholdenhed.