Her i børnehaven vil vi gerne være med til at gøre børnene klar til på et tidspunkt at komme ud i "Den store verden" med alle de tilhørende valgmuligheder. For at være med til at sikre dette, mener vi, at det er af afgørende betydning, at vi giver børnene mulighed for at øve sig i at vælge til og fra.

I praksis betyder det, at vi mener, børnene skal have indflydelse på, hvad deres dag i børnehaven skal bruges til. Der, hvor barnet selv magter at bestemme, skal det have lov. Det er vigtigt, at det enkelte barn lærer at mærke efter inden i sig selv, hvad det har lyst til at beskæftige sig med frem for ukritisk altid blot at gøre det samme som de andre. Eksempelvis give det enkelte barn ballast til at sige fra over for mobning.

I børnehaven forsøger personalet at tilrettelægge hverdagen, så der bliver mulighed for at øve sig i at træffe et valg. "Vil jeg lege med lego, vil jeg male, vil jeg ud at lege, vil jeg høre en bog". Valg, som passer til det enkelte barns udviklingstrin.

I vores pædagogiske praksis tager vi udgangspunkt i SELVBESTEMMELSE. Ved selvbestemmelse forstår vi et menneskes evne til at øve indflydelse på sine livsomstændigheder. Ud fra en oplevelse af egne og andres behov og interesser. Og ud fra en realistisk vurdering af de faktiske foreliggende handlemuligheder og begrænsninger.
Selvbestemmelse betyder, at det enkelte individ skal finde ud af "Hvem jeg selv er" (bestemme sig selv).

Selvbestemmelse tager udgangspunkt i, at det er af afgørende betydning, at mennesker får indflydelse på deres egne livsbetingelser. En forudsætning for selvbestemmelse er, at det ikke kan udvikles på bekostning af andre. Det skal foregå i et ligeværdigt samværd med andre mennesker (børn såvel som voksne). Det skal altid udøves under hensyntagen til, at andre også kan holde ud at være sammen med "mig".

"Jeg kunne godt tænke mig/hvad kunne du tænke dig" - finde et fælles udgangspunkt. Heri ligger en betydning af, at man selv skal vide, hvordan man har det/hvad man gerne vil, men også en forståelse af andres behov.

De voksne er livsvejledere, og det er altid den voksne som i sidste ende har ansvaret. En vigtig forudsætning er, at den voksne går ind og tager ansvaret på en ligeværdig måde. Støtter barnet i at mærke efter inden i sig selv "hvad er det, jeg gerne vil", og kan det lade sig gøre. Den voksne skal udvise respekt men ikke nødvendigvis accept.

En af de ting, der lægges stor vægt på i dagligdagen, er at bibringe børnene nogle metoder/redskaber til selv at løse deres konflikter. Ikke fordi vi voksne ikke vil løse dem, men fordi børnenes almene trivsel er tæt knyttet til deres sociale kompetencer. Kan vi bibringe dem en forståelse for betydningen af at lytte til hinanden og finde fælles løsninger/kompromiser eller finde ud af, at lige i dag er det ikke godt for os to at være sammen, er vi nået et godt stykke på vejen til at hjælpe dem til at klare sig i deres videre færden efter børnehavetiden.