Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Krop, sanser og bevægelse

Krop og bevægelse

Barnet er sin krop og har sin krop. Kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med. Kroppen er et stort sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og sikre dens udfoldelse lægges grundlaget for fysisk og psykisk sundhed.

Børn skal have mulighed for at opleve glæden ved deres krop og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer.

Børn skal have betingelser som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og et aktivt liv i børnehaven.

Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed.